Museet
![]() |
Som vigtig kulturarv blev Glücksborg Slot i 1923 oprettet af det hertugelige hus som en stiftelse og gjort tilgængeligt for offentligheden som museum.
Slottet fungerer dog ikke kun som et museum. Familien lægger vægt på at den personlige karakter af rummene og deres indretning fremover skal kunne mærkes. På denne måde skal den besøgende få fornemmelsen af et beboeligt og dermed også et levende hus.
Den store samling af nederlandske gobeliner og flamske lædertapeter er en ganske speciel attraktion på slottet. Stukloftet i den røde sal og i de tilstødende gemakker tæller som ét af de tidligste i Slesvig-Holsten.
Slotskapellet indeholder loftsfresker fra opførelsestiden. Det udskårne alter stammer fra tredive årskrigens tid og herskabslogen fra 1717.
Talrige portrætter fra det 16. århundrede frem til i dag dokumenterer den spændende familiehistorie af Oldenborgerne og Glücksborgerne og viser overlapningen mellem den tyske og dendanske historie. Udstillingsgenstandene fra såvel det slesvig-holstenske oprør i 1848, som fra den tysk-danske krig i 1864, derunder de plakatagtige ” Neuruppiner Bilderbogen” formidler et indtryk af de forskellige livsforløb af medlemmerne af den hertugelige familie.
Udsøgte møbler fra tiden mellem rokoko og biedermeier, fint porcelæn og sølvtøj supplerer samlingerne






